Madeira er dels af en gruppe portugisiske øer i det østlige Atlanterhav og som er navnet på hovedøen i øgruppen.
De ligger lige ud for Marokko og nord for de Kanariske Øer.
Madeira som desuden er navnet på den selvstyrende region
som også består af øerne Porto Santo, samt de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne.
Øerne har et samlet areal på 797 km² og et indbyggertal på omkring 250 000. Øernes hovedstad og den største by,
Funchal med 104.000 indbyggere, ligger på hovedøen Madeira. Øerne er nu en autonom region under Portugal.

Bjergene er stejle og imponerende, deres toppe er ind imellem dækket af tåge så de slet ikke kan ses,
de har deres helt eget mikro klima det er svært at tror på at man bare er nogle få kilometer fra den varme solbeskinnede kyst.
Med så mange seværdigheder at se, hvorfor ikke lade en anden køre og tage en luksus rundtur på de mest interessante
og maleriske dele af øen.
Med så meget at byde på er det ikke underligt at Madeira tiltrækker den kritiske turist der
leder efter noget ud over den sædvanlige skubben og jagen som mange andre middelhavske pakke ferier tilbyder.

Madeira blev formodentlig i det 6. århundrede f.Kr. opdaget af fønikerne,
sådan beretter den græske historiker Diodor.
Plinius den Ældre beretter i sin Naturalis Historia at der over for det fremspringende Kap det høje Atlas,
ligger øen Atlantis, som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne.
I følge Claudius Ptolemæus bliver Maderias hovedø betegnet som “Erythia”,
og den nordligere mindre ø Porto Santo som “Paena”. I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse.
Det såkaldte Medici-kort fra 1351 som viser at der ud for den afrikanske kyst osse ligger tre øer,
Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.
I 1419 genopdagede den portugisiske søfarer João Gonçalves Zarco øerne.
Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de Kanariske Øer allerede i det 14. århundrede
regelmæssigt passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af portugiserne. Fra Guinea, de Kanariske Øer,
og senere fra Nordamerika, blev der bragt slaver til øerne.
Det kostbare laurbærtræ blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe.
Temmelig hurtigt indførte de portugisiske indbyggere på Madeira kornmarker og kvægavl.
Det nødvendige land indvandt man ved at afbrænde skov og krat.
Vigtig rolle spillede også fra Sicilien da de indførte sukkerrør.
1452 indførtes de første vandmøller til brug for bearbejdningen af sukkerrør,
omkring den samme tid anlagdes de første vandingskanaler – de såkaldte levadaer.
Allerede i midten af det 15. århundrede leverede Portugal sukker til det europæiske sukkermarked.

Kun ni kilometer fra Funchal ligger Madeiras mest kendte fiskerby Gamara de Lobos.
Her tager fiskerne ud om natten for at fange en af Madeiras kulinariske specialiteter,
den grimme sorte dybhavsfisk Espadaen, der smager fortrinligt,
mens man i dagtimerne kan møde den venlige lokalbefolkning på en af de hyggelige barer, som bl.a. Churchill’s Place,
opkaldt efter den britiske statsmand, der altid boede på den britiske overklasses yndlingssted på Madeira,
det legendariske ”Reid’s Hotel” i Funchal, og som yndede at sidde i Camara de Lobos her med stråhat,
cigar og staffeli for at male de farvestrålende fiskerbåde der ligger optrukket på stenbredden og som kom ind ved havnen hver morgen.

Men allermest romantisk er der i landsbyen Santana, der ligger ved østkysten i et kuperet naturlandskab med eukalyptusskove,
levada-vandrestier og en naturpark med søer, vandfald og rododendron,
karmeliablomster og andre hjemlige potteplanter bare i kæmpestørrelse.
På de frodige terrasser omkring landsbyen dyrkes grøntsager på den gammeldags manér,
og i de grønne dale går køer og får på økologiske græsgange.
Byen er også kendt for de mange traditionelle A-huse med hvidkalkede gavle,
blå døre og vinduer samt stråtage, der når helt ned til jorden, som de er meget stolte af
og hvor landsbybeboerne holder fast ved de gamle lokale byggeskikke,
og den gammeldags landsbystemning er både ægte og sejlivet.
der ligger optrukket på stenbredden.

På Madeiras nordvestligste del finder du den tidligere hvalfangerby Porto Moniz,
hvis vinmarker er omgivet af hegn af afskårne lyngtræer for at få læ for den salte havgus.
I dag er det fiskeri og turisme, der holder økonomien i gang i Porto Moniz.
Byens største attraktion er de naturskabte svømmepøler, som vind og vejr har skabt i den porøse lava – i dag er
de forstærket med beton. I et lille 1800-tals fort, Forte de São João Baptista, byens forsvar mod datidens pirater,
er der indrettet et seværdigt akvarium, Aquário da Madeira.

Complexo Balnear de Ponta Delgada. Det indbydende moderne badeanlæg er et af de nyeste på Madeira hidtil.
Det har saltvandsbassiner til både børn og voksne.Og smuk udsigt ud over havnen, havet, bjergene og til naboen
den berømte mirakelkirke Igreja do Senhor Bom Jesus.Og venlig betjening i en velforsynet snackbar.
Fra havnen dyrkes lystfiskeri, sport med kajak og windsurf for hele familien.

Complexo Balnear da Barreirinha. Det eneste badeanlæg i det østlige Funchal er ideelt placeret mellem klipperne
ud mod Atlanterhavet.
Her er der omklædningskabiner, solterrasser, saltvandbassin til børn, bar, livredder,
førstehjælp og adgang til en svømmetur i havet. Det kommunale badeanlæg er bygget i flere etager op ad den stejle klippevæg,
men der er bekvem adgang med elevator eller trapper.
Komplekset ligger centralt ved havnen.