Har du planlagt en rejse til en destination, der kræver, at du skal ud på en længere flyvetur? Bare rolig – hvis du forbereder dig på den lange tur, så er du fremme, før du ved af det. I det følgende får du et par gode tips til, hvordan du forbereder dig og klarer den lange flyvetur mod din rejsedestination.

Hav en masse underholdning klar til turen

En flyvetur kan synes meget lang, hvis du ikke har noget særligt at give dig til. Sørg derfor for at have forskellige former for underholdning klar til turen. Du kan for eksempel udvælge et par lydbøger, du vil lytte til eller pakke et sæt kortspil i håndbagagen.

 

Har du planer om at benytte din mobil til diverse underholdning, er det en god idé at medbringe en powerbank med fast charger. Med en powerbank kan du undgå, at din mobil løber tør for strøm midt i den lange flyvetur. Du kan få forskellige former for powerbanks, men det er en god idé at vælge powerbank, der er kompatibel med din telefon, og som er i stand til at oplade din telefon hurtigt.

 

Har du tendens til propper i ørerne?

Lider du af propper i ørerne, når du er ude at flyve? Så frygter du måske også den lange flyvetur. Men det er der faktisk ingen grund til, for der findes heldigvis en lang række smarte tips, som kan mindske generne. Du kan eksempelvis gøre brug af ørepropper, tygge tyggegummi eller synke med munden lukket for at udligne trykket i ørerne.

 

Gør flyveturen mere komfortabel

Det er sjældent særlig komfortabelt at sidde i et fly i mange timer – især hvis du skal sove på flyveturen. Her er det især en god idé at medbringe en nakkepude, der støtter dit hoved på komfortabel vis under den lange flyvetur.