Kimpton Hotels & Restaurants har netop annonceret åbningen af et nyt hotel i Goleta, Californien, der kommer til at gå under navnet The Goodland. Det nye hotel åbner i juli 2014, og det bliver en afslappende oase for rejsende langs vestkysten i USA.
I nærheden af Santa Barbara og beliggende på Goletas Calle Real, et af byens hovedstrøg, er dette stedet, hvis man ønsker at opleve den ægte californiske livsstil. Hotellet vil inkludere en masse nostalgiske amerikanske rekvisitter såsom; en vintage bil, gamle vinylplader, et kunstprogram, en photo booth i lobbyen, mexicansk Coca-Cola og Coronitas til alle, der tjekker ind, samt værelser specielt designede til at passe til den syd-californiske stil. Sæt alt dette sammen med en løssluppen californisk attitude, fællesarrangementer såsom live DJs, Social Hour med masser af sangria, longboards og muligheden for at riste skumfiduser over bål, og så vil du have det som om, at du er blevet del af en voksen opgraderet lejrtur – bare meget bedre!
Det er det perfekte sted, hvis du søger en afslappende stemning med en masse sociale oplevelser, sammen med den stilede og personlige tilgang, som Kimpton Hotels & Restaurants er kendt for.
Hotellet har 158 værelser, der alle bærer præg af den kendte californiske ”surf-stil”. Outpost at The Goodland, hotellets restaurant, og Good Bar, hotellets bar vil byde på en menu, der er stærkt influeret af den syd-californiske diversitet. Ved The Goodlands pool er det muligt at få serveret spande med øl og forfriskende cocktails.
hotel i Californien byder også på en spa, plads til pilates og yoga og mere end 4000 m2 indendørs mødefaciliteter, herunder et stort lokale til receptioner og en kæmpe plæne udenfor ideel til bryllupper, musicals, optrædener og andre sociale arrangementer.
The Goodland hotel er Kimptons syvende hotel i det sydlige Californien og nummer to i nærheden af Santa Barbara. Med sin beliggenhed i nærheden af Santa Barbara, den danske by Solvang og de mange berømte vingårde i Santa Ynez, er dette hotel det perfekte at overnatte på som del af en rundrejse i Californien.
Kimptons gæster kan på alle hoteller nyde godt af de populære goder, der hører med i prisen, som fx wine hour hver aften fra kl. 17-18, kaffe og te i lobbyernes opholdsrum, yogamåtte på hvert værelse, lånecykler og firmaets kæledyrsvenlige politik. Hotelkæden er kendt for de hensynsfulde goder og sine bekvemmelige faciliteter, særlige designs, der fortæller en historie og indgyder til hygge og sjov på hvert hotel, og ikke mindst for sin oprigtige og personlige service.