En ferie skulle gerne være noget, der forbindes med noget godt og positivt. Vi vælger at tage på ferie for vores egen skyld, og derfor bør den selvfølgelig være forbundet med gode minder. Vi kender alle til, at ferier kan være lidt stressede, hvilket kan gøre mindet mindre godt. Men deciderede traumer er også noget, der kan komme af en ferie. Der findes jo ikke rigtige fristeder fra risikoen for at udvikle traumer. Og de er vigtige at behandle, også når de opstår på ferien.

Et traume kan være mange ting

Hvis du ikke har været traumatiseret før, kan det være svært at vide, om noget kvalificerer sig til at være et traume. Det kan det sådan set også være, selvom du har været traumatiseret før. Og det er egentlig heller ikke så vigtigt med alle de kvalifikationer.

Et traume betyder et stød eller et slag, og ordet kan i medicinen derfor også bruges om for eksempel et slag i hovedet. Men i psykologien og psykiatrien tænker man som oftest på et psykisk traume. Det kan du så tænke på som et slag i psyken.

Ligesom kroppen bliver påvirket efter et slag, gør sindet det også, og da det er sindet, du bruger til at tænke med, kan det være svært at forholde sig afmålt til det.

Læs om traumer og se, om du kan genkende noget fra den ferieoplevelse, der nu har fået dig til at undersøge sagen nærmere. Traumer kan være voldsomme og livsomvæltende, men de kan også være mindre markante. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at kontakte en specialist i området, da det kan være meget svært at bedømme selv, hvis man har været ude for et traume.

Lad det ikke ødelægge hele ferien

Når du er afsted på ferie og har en dårlig oplevelse, der efterfølgende kan gå hen og blive til et traume, så kan man hurtigt komme til at lade det overskygge alt andet på turen.

Derfor er det vigtigt, hvis du har haft en dårlig oplevelse på ferien, at du på den ene side tager dine følelser alvorligt, men at du samtidig også tillader dig selv at hygge dig på resten af ferien. Tænk hvor ærgerligt det er, hvis hele ferien kommer til at blive domineret af én dårlig oplevelse. 

Lykkes det dig at hæve dig op over den dårlige oplevelse, over traumet, kan du fylde ferien med så mange gode oplevelser, at traumet ikke længere ejer dig. Dette betyder ikke, at du ikke stadig skal behandle dine traumer efterfølgende, men du kommer til at have det væsentligt bedre, hvis ikke du har ladet oplevelsen ødelægge hele ferien.

Et traume er ikke noget, man bare kan glemme sig fra. Det er noget, man skal behandle på ordentlig vis, ved at tænke det ordentligt igennem. Når problemet er inde i din egen psyke, er det klart, at det bliver siddende, selvom du tænker på andre ting, nemlig i underbevidstheden. Et traume er noget, der vokser sig større og større med tiden, og det er med at få det behandlet i god tid.