Sommerferien er endelig over os og mange Danskere rejser i denne tid til udlandet med familie og venner. Sommervejret i Danmark er ofte temmelig utilregneligt og de sydlige varmere himmelstrøg, med stabilt godt vejr virker derfor tiltalende for mange. Ud over at få sol og varme, så er formålet med at rejse ofte det samme – at slappe af, hygge og få nogle nye oplevelser. Når det kommer til hvad dette indebærer, så afhænger det selvsagt af destinationen, hvem man er afsted med, og hvilken type rejse der er tale om.

Typer af rejser

Der findes næsten lige så mange meninger om hvad spændende rejser dækker over, som der findes rejsemål. Den klassiske chartertur er stadig populær, og hvis det er tilfældet, så er der gode chancer for at der står svømmeture i poolen samt god mad på hotellet på ”oplevelses-menuen”.

Der er dog mange, der vælger alternativer til de mere klassiske charterrejser. Oplevelsesrejser eller adventurerejser bliver stadigt mere og mere populær. Der findes efterhånden en del blogs om fede, sportslige oplevelser, hvor der kan hentes massere af inspiration til sådanne rejser. På en adventurerejse er det typisk fysisk aktivitet, der er i fokus. Det at komme ud i naturen og på den måde opleve destinationen er en anderledes og spændende tilgang til mange rejsemål.

I den komplet modsatte ende af skalaen i forhold til charterrejser findes rejsemål som ”Club La Santa”. Her kombineres sol og varme med decideret fitness og sport. De sidste mange år er interessen for fitness og velvære er steget, og i den forbindelse har regulære fitness-ferier vundet stor popularitet blandt mange.

Gode tips til rejsen

Lige meget hvilken rejse man vælger og hvor man rejser hen, så findes der nogle overordnede tips som altid er værd at huske på:

  1. Multiadapter – Mange lande bruger anderledes stik end dem vi er vandt til herhjemme. Det er derfor en god ide at anskaffe sig en multiadapter så du sørger for at kunne oplade telefon, bærbar osv.
  2. Lokal kultur – Nogle lande har anderledes normer i forhold til beklædning. I nogle lande er der end da bestemte krav til ens påklædning. Det er derfor en god ide at tjekke op på det inden man rejser afsted, så der ikke sker uhensigtsmæssige uoverensstemmelser med de lokale.
  3. Lokale gloser – Ligesom vi herhjemme bliver glade når folk fra udlandet siger ”tak”, så bliver dette også værdsat i udlandet, når vi Danskere rejser. Det er derfor en god ide at lære de mest basale gloser som for eksempel ”tak”, ”undskyld”, ”må jeg bede om regningen”, ”Jeg vil gerne bestille…” osv. Det vil med stor sandsynlighed resultere i en mere behagelig stemning på rejsen.

 

Alternative aktiviteter

Hvis ikke sommerferien skal bruges i udlandet, så findes der heldigvis også mange spændende aktiviteter herhjemme. Hvis dette er tilfældet, så er det nærliggende at give en oplevelse som gave til en man holder af. Igen findes der også en blog med inspiration og tips til spændende gaveidéer, der involverer aktiviteter man kan nyde i fællesskab.

Der kunne her være tale om vin- eller whiskysmagning eller et chokoladekursus. Andre mere børnevenlige aktiviteter kunne være camping- og vandreture, drive-in bio eller en tur i Zoologisk have. Fælles for disse hjemlige aktiviteter er, at de ikke kræver den store forberedelse eller at man er tvunget til at rive en hel uge (eller mere) ud af kalenderen. På den måde kan man selv sammensætte og tilpasse sin ferie og stadig få en masse dejlige oplevelser.