Rejsebranchen er naturligvis hårdt ramt af situationen omkring Covid19. De står lige nu i en situation, hvor der er tusindvis af tilbagebetalingskrav for kunder med aflyste rejser samtidigt med, at salg af rejser er totalt gået i stå.

”Det er livstruende kritisk, og vi ser desværre ind i massefyringer, konkurser og lukninger af en hel branche i løbet af få dage.”

Udtaler Lars Thykier, direktør, Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og Henrik Specht, direktør, Rejsearrangører i Danmark (RID), som begge er brancheforeninger for rejsebranchen.

Danmark stiller i forvejen store krav til branchen på baggrund af fortidens konkurser og brodne kar, der stillede uheldige rejsende i dårlige situationer.

Det er i sådan en tid, hvor de enkelte rejsebureauers kundeservice og generel forretningsetik sættes på en hård prøve, og selv om folk generelt er forstående, vil situationen helt sikkert sætte sine spor online i form af anmeldelser af folks oplevelser med de enkelte rejsebureauer.

Vi anbefaler, at du tjekker dit rejsebureaus hjemmeside, de fleste skriver, udtrykkeligt hvordan deres situation er, hvilken kapacitet de har, og hvilke prioriteringer de er nødsaget til at foretage. Vi taler flere hundredetusinde rejser, der lige nu skal håndteres af rejsebureauernes kundeservice. Og det er naturligvis en hård byrde.

Et af de firmaer, der indtil videre ser ud til at klare sig godt i anmeldelserne, er tripx

Opsummering: Rejseselskaberne og i særdeleshed deres kundeservice‐agenter er pressede. Har du en udestående rejse eller annulleret rejse. Læs informationerne på dit rejseselskabs hjemmeside, samt deres nyhedsbreve, inden du beslutter at kontakte dem.