Ystad Saltsjöbad – Afstresning, oplevelse og historiske vingesus

Ystad Saltsjöbad ligger med sine hvide sandstrande og særlige lys, så langt fra charterferie som du kan komme, og bare en times kørsel fra København. Siden 1897 har badehotellet taget imod gæster. Med lokal charme og sine moderne faciliteter, har hotellet skabt rammerne for unikke events, spaoplevelser, hotel og konferenceophold.

Det er omgivelserne og nærheden til havet, der skaber en stor del af oplevelsen på Ystad Saltsjöbad. Når der ikke dases og forkæles i hotellets spa, eller med fuldt fokus gennemgås PowerPoint-slides til konferencen, så vandres der langs havet, som lunefuldt berører det hvide sand, eller viser al sin kraft og bruser mod kysten.

strand ved ystad saltsjöbad

Efter en gåtur i det omkringliggende landskab, nydes Svensk-Amerikansk Gastronomi fra hotellets egen restaurant. Der er Sea food og friskhed som tema i Port restauranten. De lækre retter og flotte anretning bringer naturen og det maritime helt indenfor i restauranten, og nærmest serverer det på et sølvfad som en del af helhedsoplevelse.

Nyd roen og samværet

Her er det almindeligt at møde den blusende brud, et nyforelsket kærestepar, og grupper af familier eller kollegaer, der deler en oplevelse af ro, chokoladesmagning og rideture, på et sted der rummer alle generationer, og alle formål.

Spatid er voksentid, og nogle gange bare rart at være alene og se sig selv, eller sin udkårne dybt i øjnene, uden at skulle dele det med andre. Det ved man på Saltsjöbad, og derfor er der for små børn, og de helt unge, andre muligheder for at skabe oplevelser til at tage med hjem.

Ystad – en rejse i historien

Efter en god frokost, ligger Ystad som Skånes bedst bevarede middelalderby, og frister med en historisk vandring gennem krigs- og fredstid. Byen har sit udgangspunkt i havnemiljøet, og historien forsætter ind i landet.

I sommerperioden byder Ystads Militær Museum velkommen, og beretter med stolthed om 200 års militær historie, og raslende sabler, som de nordiske landes største infanteriregiment. Det er næsten som at være der selv – i den svenske konges klæ’r.

Byvandring langs tidslinjen

Centrum for historien som Skånes bedst bevarede middelalderby, er den gamle bydel (Gamla staden). Her træder du direkte ind i et levende museum med snørklede små gader, og 300 sten- og bindingsværkshuse. Videre op på tidslinjen ligger Charlotte Berlins museum, der giver dig et spændende indblik i et svensk bedste-borgerhjem fra 1800 tallet, med alt hvad dertil hører af fine stuer, flotte opdækninger og herskabelighed.

1800 – 1900 tallets tid og tanker kan også opleves gennem kunst på Ystads Kunstmuseum. Her rummer de 3 etager en permanent udstilling af sydsvensk og dansk kunst. Også her er der historisk sammenhæng mellem dengang og nu med skiftende udstillinger af moderne kunst.

ystads gamle gader

Historien forsætter sin foranderlige gang gennem gaderne i Ystad frem til nutiden, hvor Cineteket – Ystads filmmuseum, giver mulighed for at prøve kræfter med computeranimation, teknik og storyboards. Måske den næste idé til en ny Kriminalkommissær Wallander fødes her, i byen og miljøet hvor den kendte figur har sin gang.

Wallander – verden mest kendte Ystad-borger

Netop Kriminalkommisær Wallander er nok den Ystad-borger, som flest mennesker i verden kender. Hvis nogen har sat den sydsvenske by på landkortet, er det Henning Mankels romanfigur. Udover bøgerne er det blevet til hele to tv-serier bygget på bøgerne. Både en svensk og en engelsk. Begge optaget i de gader og det opland, hvor romanfiguren har vandret.

For lokationerne er ægte nok. De er lige til at gå ud og finde rundt om i byen. Det gælder både Mariagatan, hvor Wallander bor i en længere periode, Fridolfs Konditori, Hotel Continental, jernbanestationen og politistationen.

De ligger her og ligner sig selv med de få, små forskelle i forhold til fiktionen, og den ud- og ombygning som er foretaget siden bøgerne blev skrevet. Tag turen gennem byen i Wallanders fodspor. Det bliver næsten som at gå rundt midt i bøgerne. Så bliv ikke forbavset, hvis du ser Wallander smutte rundt om et hjørne på vejen.

Ystad Saltsjöbad – din base i Sydskåne

Efter en tidsrejse, og når solen begynder at stå lavere på himlen, og du er mæt af oplevelser for en dag, er det rart at vende tilbage til Ystad Saltsjöbad. Du kan få mange gode tilbud på oplevelser gennem DuGlemmerDetAldrig – klik her for at finde et godt til Ystad Saltsjöbad.

Måske snuppe en hurtig burger og et godt glas vin i Vitas Brasserie, måske en hurtig havdukkert, og så ellers nyde aftenen og en god nats søvn. Det bliver ikke bedre end det.

Kilder:

Ystad Saltsjöbad

Din Rejseguide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website