I takt med at coronavirussen så småt begynder at slippe sit jerngreb om flere af de europæiske lande,  begynder de at åbne mere op. Her i landet nærmer vi os efterhånden rimelig “normale” tilstande. I hvert fald er der mange, der er tilbage på deres arbejde, og mange restauranter, caféer og lignende er åbnet op for gæster igen. Dette kommer i takt med at sommeren nærmer sig, og for rigtig mange erhvervsdrivende er sommeren også den periode, hvor de tjener deres penge. Det gælder for en stor del af oplevelsesøkonomien. Ishuse, sommerhusudlejere, restauranter, campingpladser og lignende er ligeledes afhængige af, at gæsterne er der når højsæsonen står på.

Udenlandske turister bliver (måske) væk.

Det helt store økonomiske problem ligger lige nu i, at grænserne til Danmark stadig er mere eller mindre lukket. Det betyder også, de mange tusinde turister, der havde planlagt en ferie til Danmark, kan være kommet på andre tanker. Det vides endnu ikke, om grænserne kommer til at åbne helt op i løbet af juni og juli. Det har ikke overraskende fået rigtig mange, især tyske, turister til at afbestille deres sommerhus, og i stedet kigge inden for deres eget lands grænser eller mod andre lande.

Derfor skal du holde ferie i Danmark

Det betyder også, at der er rigtig mange industrier, der kommer til at mangle en masse milliarder kroner i indtjening. Udover at dette kan betyde en masse konkurser, betyder det også, at de penge i sidste ende kommer til at mangle i statskassen. Heldigvis kan du, som den gode borger du er hjælpe rigtig meget til. Du kan nemlig vælge at holde din ferie i Danmark. Det betyder ikke, at du skal blive siddenede hjemme og spare pengene, det er der nemlig ikke nogen der vinder på. Lej et sommerhus, tag på en campingplads, tag på hotel eller lignende og oplev Danmark.

Det vigtigste er faktisk, at du på mange måder opfører dig på ferie i Danmark, som du ville gøre i udlandet. Det betyder, at du skal bruge penge. Tag ud og spise, handle i de lokale butikker, køb is ved ishuset osv. Sørg for at sende penge tilbage i samfundet som er noget af det, der hjælper os ud af denne finanskrise, som covid-19 har udviklet sig til.

Derudover er der naturligvis hele sundhedsaspektet i det. Det kan godt være, at du kan rejse udenlands, men skulle der kommer en anden bølge, eller skulle du blive smittet, vil langt de fleste nok foretrække, at være i nærheden af et dansk hospital og det danske sundhedsvæsen.

Endelig må man naturligvis ikke glemme, at det er svært at finde noget sted i verden, der er bedre end Danmark på en dejlig varm sommerdag.