Derfor skal du rejse til Vietnam

Natur, kultur og scootere. Vietnam har det hele! Hop ind i flyet fra København og cirka 16 timer efter lander du i et af Asiens flotteste kulturlande. Når man går ud af lufthavnen i Vietnam bliver man hurtigt chokeret, når man først ser trafikken. Der er scootere og biler som krydser hinanden uden at vise nåde. Det er en hel oplevelse blot at krydse vejen, og allerede her ved man, at det ikke er et land som i Norden. Gaderne er fyldt med velduftende køkkener og gadehandlere der synes du er interessant. Hele atmosfæren oser af koriander, risnudler og forskellige supper. Der er konstant nye dufte og nye oplevelser.

 

Et stort kulturchok

I Vietnam møder du gæstfrie og energiske personer, der har stor interesse for dig og din baggrund. Vietnameserne er meget direkte og har en stor kærlighed for livet og naturen. Der er dog også stor fattigdom i Vietnam, så også her vil du få et kulturchok. Man har ikke set noget lignende i Danmark, og her lærer man virkelig om livet.

Selve naturen i Vietnam er også noget, man ikke oplever i Danmark. Ved Ha Long Bay kan du nyde udsigten af de flotte kalkstensøer og flotte bjergtoppe i horisonten. Ved den vietnamesiske landsby Sapa kan du endda ane Himalayas flotte top. Bliver du nysgerrig på en rejse til Vietnam? Så læs mere her.

 

Historie for alle pengene

Vietnam har ikke mindst en lang historie bag sig, og her er muligheder for at se og opleve Vietnamkrigen, som var man der selv. Du kan kravle ned i de små underjordiske Cu Chai tunneller der blev lavet tilbage under Vietnamkrigen. Her vil du blive imponeret over, hvordan vietnameserne kunne leve under disse. I hovedstaden Hanoi er der flere museer, hvor det er muligt at opleve hele Vietnams historie – helt fra Vietnamkrigen, Revolutionen og Vietnams store kunsthistorie. En anden form for kunst du kan opleve er de hyggelige tætpakkede gader, som også er til at finde i Hanoi i den gamle bydel. Her får du hele oplevelsen af en gammel asiatisk by.

 

Hvis du er til historie og kunst kan du heller ikke undgå at se nogle af Vietnams mest betydningsfulde templer. En af de mest særlige er See Quan Su Pagoda, men også One-Pillar Pagoda er mindeværdigt. Den er kendetegnet ved at balancere på en pæl over en sø, hvilket i sig selv er et besøg værdig. Læs mere om Vietnam på UM’s hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website