Rejsebehovet i juli og august er stort blandt danskerne, som stadig har London som favoritdestination.Top 10: Danskernes foretrukne rejsedestinationer Destination 1. London 2. Berlin 3. Barcelona 4. Paris 5. Rom 6. New York 7. Prag 8. Hamborg 9. Amsterdam 10. Palma de Mallorca Kilde: Søgetal fra trivago.dk i løbet af årets første halvår, med afrejse i juli og august.

En opgørelse over hotelsøgninger på verdens største hotelsøgemaskine trivago viser, at danskerne kort og godt elsker rejser i Europa til  europæiske storbyer. På listen over de mest populære rejsemål i juli og august topper den britiske hovedstad, London, præcis som det var tilfældet sidste år. Top fem over mest populære destinationer fuldendes af andre europæiske storbyer som Berlin, Barcelona, Paris og Rom.

Storbyferie i Barcelona lokker danskerne i sommer

Storbyferie i Barcelona lokker danskerne i sommer

”Danskerne er meget traditionelle i deres rejseadfærd og kan vel med rette betegnes som et af sommerens mest forudsigelige folkefærd, når det drejer sig om rejsevaner. Eneste ændring i de ti mest populære destinationer sammenlignet med sidste år er Hamborg, som i år har overtaget 8. pladsen fra Alanya,” siger kommunikationschef hos trivago, Danny Jakobsen.

Gennemsnitsprisen for et standard dobbeltværelse i London i juli og august ligger på ca. 1.562 kr., mens Berlin ligger i den helt billige ende med en gennemsnitlig overnatningspris på 667 kroner.

København topper herhjemme

De danske hotelsøgninger for rejser i juli og august afslører desuden, at interessen er klart størst for København blandt de hjemlige destinationer. Mens Aarhus og Skagen også i år følger efter som nummer to og tre, sniger Allinge-Gudhjem sig ind som nummer fire efterfulgt af Odense. Aalborg er dermed gledet ud af top fem og nu kun den syvende mest populære sommerdestination blandt danskerne.

Tyskerne vil til Danmark

Med hele 18 pct. topper tyskerne listen med nationaliteter, som ønsker at holde ferie i Danmark i juli og august. På andenpladsen følger vores svenske naboer med 11%, mens italienerne ligger nummer tre med 7%.

Et andet yndet mål er kulturrejser Portugal