Ammoniakudslip i Københavns Lufthavn

I dag, lørdag d. 19. juli 2014 kl. 1308, indgik der anmeldelse til Københavns Politi om lugt af ammoniak ved bagagebåndene i Københavns Lufthavn.

Der var samtidig anmeldelse om flere personer der var blevet utilpasse. Som følge heraf blev dele af området ved bagagebåndene lukket og evakueret. Udslippet stammer efter det oplyste fra en fejl i ventilationsanlægget. Der blev på stedet, af brandvæsenet og sundhedsmyndighederne foretaget målinger, som ikke viste koncentration af ammoniak der gav anledning til yderligere tiltag.

8 personer er i forbindelse med udslippet kørt på skadestuen til behandling.

Indånding af dampene har ikke været på et farligt niveau, men de kan give ubehag i form af kvalme og/eller opkastning. Oplever man disse symptomer skal man kontakte tlf. 1813.

Situationen i lufthavnen er atter normal, og passagerne kan igen hente baggage og passere gennem lufthavnen.

Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website